Igår fik vi så den endelige adoptionsbevilling fra Statsforvaltningen Hovedstaden. Det betyder at Alexander nu er dansker. Endda med tilbagevirkende kraft fra den dag vi kom tilbage fra Kina. Han har fået et fint lille bevis. Nu skal vi så til konsulatet i Geneve for at han kan få et pas.

De har været utroligt hjælpsomme hos Statsforvaltningen Hovedstaden. De behandlede sagen som en hastesag idet de havde fået at vide, at han kun kunne opholde sig i 90 dage i Frankrig med et Schengenvisa til Danmark. Så de nåede det lige. Det har så iøvrigt vist sig at franskmændene ikke går så meget op i lige hvor længe han nu lige har været her.